1
Udfyld formularen herunder, godkend betingelserne og klik på "Opret konto"
2
Log ind på Oasi og indtast den sms-kode, vi sender til din mobiltelefon.
3
Du har nu adgang til Oasi's sikrede platform hvor du kan føre forligs- og voldgiftssager.
Version 1.1
Disse brugsbetingelser gælder ved brug af Oasi. Siden ejes og drives af Online Arbitration & Settlement Institute ApS, CVR-nr. 36 91 25 45, Æbeløgade 4,1., 2100 København Ø, herefter kaldet ”Oasi”.
Oasi driver en online platform, hvor du kan forsøge at opnå forlig med modparter, eller hvor du kan anlægge og føre voldgiftssager. Inden du får adgang til platformen, beder vi dig læse og acceptere nedenstående betingelser:
Din konto på Oasi er personlig. Du har pligt til at behandle brugernavn og password fortroligt; disse må ikke deles med andre. Du er ansvarlig for alle oplysninger og informationer, der afgives med dit brugernavn og password, herunder tilbud, accept af tilbud, påbud og meddelelser, der afgives af tredjemand ved uautoriseret brug af dit brugernavn og password.
Vi kontrollerer dit mobilnummer ved hjælp af en sms-kode.
Vi indhenter dine kontaktoplysninger ved første login via dit personlige NemID. Disse oplysninger omfatter dit navn og din folkeregisteradresse. Se mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores persondatapolitik.
Du er forpligtet til at orientere Oasi ved ændringer i ovenstående kontaktoplysninger.
Du må ikke anvende platformen fra samme enhed, som du modtager sms-koderne.
Oasi prioriterer datasikkerhed højt, og du kan til enhver tid orientere dig om vores persondatapolitik.
Oasi tilstræber, at platformen er tilgængelig og anvendelig for dig 24 timer i døgnet. Oasi garanterer dog ikke, at din brug af Oasi – uanset årsagen hertil – vil være uden afbrydelser eller fejlfri og er ikke ansvarlig for eventuelle leveringssvigt, tab eller skade som følge af overførslen af data over kommunikationsnet, tekniske problemer hos underleverandører af internet, hjemmesidedesign, teknologi, browsere og hosting. Oasi er heller ikke ansvarlig for nedetid hos dig eller mangelfuld performance etc. ved brug af Oasi, der afhænger af tredjemands ydelser og forhold.
Alt materiale på Oasi er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark, og gengivelse, distribution, overførsel, visning, offentliggørelse eller udsendelse af det materiale, der er gengivet på Oasi, kan kun ske i medfør af lovgivningen eller efter forudgående skriftlig aftale med Oasi.
Uautoriseret kopiering, spredning eller offentlig fremførelse af Oasi eller dele heraf er i strid med ophavsretsloven og disse betingelser, og kan resultere i såvel civilretlige som strafferetlige sanktioner. Det er heller ikke tilladt at fjerne meddelelser på Oasi eller materiale tilgængeligt herpå vedrørende ophavsret eller lignende.
Downloading og anden digital kopiering af Oasi’s indhold eller dele heraf er alene tilladt til personlig, ikke-kommercielt brug, medmindre andet er aftalt med Oasi.
Oasi har til enhver tid ret til at revidere disse betingelser. Oasi forbeholder sig retten til efter eget skøn og uden varsel at fjerne informationer på Oasi samt at nedlægge Oasi.
Eventuelle ændringer i disse betingelser offentliggøres på Oasi, og sendes til dig på den e-mailadresse, du har registreret hos Oasi. Ved fortsat brug af Oasi efter modtagelse af e-mail med nye brugsbetingelser, vil det betyde, at du har accepteret ændringer i betingelserne.
Dansk ret regulerer ethvert forhold og enhver tvist, der måtte opstå på baggrund af brugen af Oasi og disse betingelser.
Enhver tvist der måtte opstå i forbindelse med brugen af Oasi, herunder fortolkning, gyldighed og anvendelse af disse betingelser, skal afgøres ved Københavns Byret, som første instans.
Overholder du ikke ovenstående betingelser, kan det medføre din udelukkelse fra platformen.